Overløbsregistrering: et opland ad gangen, ikke alle prikker på én gang.
En liste over samtlige målepunkter er ikke et overblik. BlueHub lægger punkterne i zoner, giver zonen farve efter det værste den indeholder, og lader jer klikke jer ned til det enkelte målepunkt derfra.
Grænsen er jeres egen — ikke en, vi har tegnet.
En zone følger oplandet til en pumpestation. Det er den samme grænse, driften allerede tænker i, når de skal ud og se på noget.
Det betyder også, at zonen har en fysisk betydning. Reagerer flere punkter i samme zone på den samme regn, siger det noget andet, end hvis ét punkt i én ende af byen gør det alene. Zonen indgår i beregningen, ikke kun i farvelægningen.
Er der ikke et opland at følge, findes zonen ikke. Vi opfinder ikke en inddeling for at få kortet til at se færdigt ud.
En zone er ikke grøn, fordi gennemsnittet er fint. Den har farven fra det alvorligste, den indeholder.
Farven regnes på den aktuelle periode, så en hændelse fra sidste måned ikke bliver stående som rød.
En zone uden måling er grå, ikke grøn. Fravær af data er ikke fravær af problemer.
Bygværker og målepunkter ligger som prikker oven på zonefarven, med deres egen status.
Fra "virker det?" til kalibreringskoefficienten.
Den samme platform skal kunne bruges af en driftsleder, der har ti sekunder, og af en ingeniør, der skal helt ned i beregningen. Det løses ikke med ét dashboard, men med fire niveauer man kan klikke sig igennem.
Hele forsyningsområdet på ét kort. Zoner med farve, bygværker som prikker. Spørgsmålet er "virker systemet", og svaret skal kunne læses uden at klikke.
Ét opland ad gangen: hændelser, mængder, type og alarmer. Her ligger driftens daglige arbejde.
Alt om ét sted: stamdata, billeder fra brønden, rå måledata, grafer og de hændelser der er registreret. Det, en tekniker skal have med ud.
Forventet mod faktisk, kalibrering og hydraulisk analyse. Til dem der skal kunne stå inde for, hvordan tallet er blevet til.
Det vigtigste spørgsmål: regnede det?
Et overløb under kraftig regn er anlægget der gør sit arbejde. Et overløb i tørvejr er noget andet: en tilstopning, en pumpe der ikke kørte, eller vand der kommer ind et sted det ikke skulle. Derfor får hver hændelse et af to mærkater, ud fra hvor meget regn der faldt i døgnet op til den.
Der faldt mere end 0,25 mm regn i det foregående døgn. Aflastningen er forklaret, og mængden tæller med i opgørelsen.
Under 0,25 mm regn — også når de opstrøms oplande regnes med. Regnen forklarer ikke aflastningen, så årsagen sidder i anlægget.
Oplandet mangler regndækning i tidsrummet. Så står hændelsen som uafklaret — en forkert tørvejrs-melding er den dyre fejl.
Klik et opland, og derefter et bygværk, så står hændelserne med dato, regn, varighed, mængde og type.
Kortet er bygget på jeres ledningsdata.
Zoner, oplande og bygværker kommer fra forsyningens egen ledningsdatabase. Vi tegner ikke et parallelt kort, der skal vedligeholdes ved siden af det rigtige.
Ledninger, brønde, bygværker og oplande indlæses som de er registreret, i det koordinatsystem I bruger.
Målepunkternes tilstand skrives tilbage til GIS, så kortet dér og kortet i BlueHub viser det samme.
Fotos fra brønden hænger på målepunktet, så tilstanden kan ses uden at køre derud.
Samme kortgrundlag kan trækkes ud i trykklar kvalitet til en rapport eller et møde.
Skal vi lægge jeres ledningsnet ind?
Vi gennemgår, hvilke lag der skal bruges, og hvordan zonerne bedst skæres i netop jeres opsætning.