Hver måling valideres fem gange.
Jo flere målere der sidder i ledningsnettet, jo flere er der også, der driver, står stille eller måler forkert uden at sige det. Valideringen kører på hver enkelt måling, efterhånden som den kommer ind — ikke som en oprydning bagefter.
- urealistisk fyldning i tørvejr22 punkter
- ustabil måling22 punkter
Fra fysisk plausibilitet til historisk mønster.
Trinnene bygger oven på hinanden. De første fanger det, der er umuligt. De sidste fanger det, der er muligt, men usædvanligt for netop dette målepunkt.
Grænseværdier, rate-of-change, kendte sensorfejl og batteristatus. Her ryger de værdier ud, som ikke kan lade sig gøre: et niveau over rørets top, et spring på et sekund der svarer til en halv meter vand, en sensor der melder sin egen fejlkode.
Huller, spikes, drift og korrelation mellem niveau og flow. En måling kan være plausibel i sig selv og stadig forkert, hvis rækken omkring den ikke hænger sammen. En flad linje i timevis er et signal, ikke et fravær af signal.
Manning-formel, tilstopning og tilbageløb. Det målte flow holdes op mod, hvad røret rent faktisk kan føre ved den vandstand. Melder et rør mere vand, end geometrien tillader, er det en fejl og ikke en usædvanlig hændelse.
S1 mod S2 i et overløbsbygværk, indløb mod udløb, regn mod flow. To uafhængige signaler om samme hændelse skal pege samme vej. Gør de ikke det, ved vi, hvilket af dem vi skal se på.
Afvigelse fra det mønster, målepunktet selv har vist før. Et niveau kan ligge pænt inden for alle grænser og alligevel være forkert for netop dette sted på netop dette tidspunkt af døgnet.
En flagget måling bliver liggende.
Den bliver ikke slettet, og den bliver ikke rettet i stilhed. Den får en markering med en årsag, og den tæller ikke med, når der regnes videre.
Det har to grunde. Den ene er sporbarhed: skal et tal i en indberetning kunne forsvares, skal man kunne gå hele vejen tilbage og se, hvad der blev taget ud og hvorfor. Den anden er, at et mønster i flagene ofte er den bedste besked om, at der er noget galt med selve udstyret.
Derfor ender flagene to steder: dels som en note på den enkelte måling, dels som en linje på servicelisten, hvis de gentager sig.
Målernes egen tilstand er også en måling.
Ved siden af de faglige dashboards står et board, der ikke handler om vandet, men om målingerne. Det viser, hvor stor en andel af hvert målepunkts værdier der falder uden for det, punktet selv normalt leverer.
| Andel afvigende målinger | Status | Hvad det betyder |
|---|---|---|
| under 5 % | Grøn | Normalt. Enkeltstående udsving hører til. |
| 5–15 % | Gul | Bør ses efter. Ofte begyndende drift eller en løs montering. |
| over 15 % | Rød | Punktet kan ikke bære en konklusion. Service før analyse. |
Grænsen beregnes ud fra målepunktets egen fordeling, ikke ud fra en fælles værdi for hele nettet. En dyb pumpesump og en flad gravitationsledning har ikke det samme normalområde, og en fast grænse ville enten fange for meget det ene sted eller for lidt det andet.
Målepunkter uden dataflow markeres efter antal døgn. Et punkt, der er holdt op med at sende, er ikke det samme som et punkt, der måler nul.
Perioden gennemgås i bidder, så en enkelt dårlig uge ikke forsvinder i et gennemsnit for hele perioden.
Punkterne sorteres, så det dårligste ligger øverst. Listen er en arbejdsseddel, ikke en rapport.
Et punkt, der afviger fra alle omkring sig, vurderes anderledes end et opland, hvor alle gør det samme.
Validering er forudsætningen — ikke svaret.
Når målingen er godkendt, begynder det egentlige arbejde: hvad betyder den for det sted i ledningsnettet, den kommer fra.
Se valideringen på jeres data.
Vi kan køre de fem trin igennem på et udtræk fra jeres nuværende målinger og vise, hvad der bliver flagget.